Kompas og kortlæsning

Hvor er jeg?

Øst, vest, nord og syd. Disse retninger er altid gode at kende. Har du ikke er kompas, er der stadig håb:

  • Ved du hvad klokken er, og kan du se, hvor solen står, har du et retningsværktøj lige ved hånden. A. Klokken 24 står solen i nord. B. Klokken 3 står den i nordøst. C. Klokken 6 står den i øst. D. Klokken 9 står den i sydøst. E. Klokken 12 står den i syd. F. Klokken 15 står den i sydvest. G. Klokken 18 står den i vest. H. Endelig står den klokken 21 i nordvest. *** Dette er selvfølgelig ikke et prævist værktøj, men på den nordlige halvkugle kan det sagtens bruges, hvis man ikke har anden hjælp. Eventuelt kan man supplere sin viden med andre metoder.
  • Her i norden kan fritstående træer være blæst i østlig retning, fordi vestenvinde er så hård,
  • Ofte vil du finde at trækronerne er mest udviklede imod syd, fordi denne side er nærmest solens bane, og grenene vil søge i lysets retning.
  • Finder du mos på sten, træer eller bygninger, vil mosbegroningen være mest udpræget mod nord, da denne side har fået mindst sol.
  • Myretuerne står gerne placeret syd for en sten eller et træ – solsiden.
  • Danske kirketårne er placeret i kirkebygningens vestlige retning.
  • Har du er ur med skiver, er der en anden sjov metode. Dit urs lille viser skal du rette imod solen, imens urskiven holdes vandret. Når du gør det, så er placeringen mellem kl. 12 og den lille viser sydlig retning. I hvert fald så længe du står på den nordlige halvkugle. Står du på den sydlige halvkugle er halvvejs mellem kl. 12 og solen + lille viser nordlig retning.
  • Kan du se Karlsvognen, er det muligt at finde Nordstjernen, der altid viser den nordlige retning. Karlsvognens 2 nederste hjul er udgangspunktet i fremgangsmetoden. Afstanden mellem hjulene skal femdobles i hjulenes bane i retningen, som vognstangen har. Her skal du se efter den klare Nordstjerne.
Bemærk algevæksten på skurets nordvendte side.

 

Kortlæsning 

Inden du lære at bruge et kompas, skal du lære at læse et kort. Når du sidder med et landkort, som er vendt således, at du kan læse dets tekster og signaturer, vil toppen på kortet altid være Nord. Hvis kortets nordlige retning er vendt mod nord, kan du læse terrænet korrekt på kortet.

Du skal øve dig i at forså forholdet mellem kortet og terrænet. Du kan begynde med at aflæse ækvidistancen mellem højdekurverne. Er du i et helt fladt terræn giver det ikke mening, men er der bakker eller bjerge, vil tætte kurver være et tegn på stejle sider af højdedraget og mere spredte kurver et tegn på en mindre stejl side. Toppen af bakken er den sidste højdering eller en prik med en højdeangivelse. På samme måde kan du øve dig i alle andre former for kortangivelser. Lær dig, hvordan forskellige terræntyper og genstande, bygninger, veje eller bevoksning er aftegnet på kortet.

Hvad så med afstandene? Er dit kort et 1:100.000 vil 1 cm på kortet være lige med 1 km i terrænet. Er det et 1:50.000 er to cm på kortet lige med 1 km i terrænet. Det sidste eller endnu bedre målestoksforhold vil jeg anbefale, hvis du vandre i et svært terræn med mange variabler.

Med kortet ved hånden kan du lave den bedste rute fra A til B. Du kan for eksempel nedtegne ruten på et millimeterpapir, hvor man kan aflæse ændringerne i højden. Det giver en idé om rutens sværhedsgrad, og det kan måske være med til at afgøre, om man skal lave en ruteændring. Man finder måske ud af, at det kan svare sig at følge en højdekurve rundt om et bjerg, i stedet for at gå op på det og ned på den anden side. Men her skal man være opmærksom på de stejle steder, der er markeret med tætte højdekurver. Vær også opmærksom på, at man ofte skal gå rundt om toppen længere nede, end man umiddelbart vil finde naturligt, fordi der er en tendens til, at man går lidt opad.

Kompasset

Køb et kompas med et spejl, da det er meget nemmere at holde vandret. Fordi spejlbilledets medianlinie kan genspejle midten på kompashuset.

Kursudtagning med kort og kompas

Begynd med at vende kortets nordlige retning i den retning som kompasset fortæller er nord. Marker stedet, hvor du står placeret med et A, og det sted, hvor du vil til, med et B. Læg nu kompasset på kortet således at kompassets langside flugter med linjen mellem A og B. Mellem udgangspunkt og mål. Er der for langt mellem de to punkter, trækkes en streg med lineal mellem punkterne. *** Kompassets marchpil skal være i retning mod B. *** Nu drejes kompashuset, der er den runde midterdel af kompasset, ind til stregerne heri er parallelle med kortets lodrette nord-sydligt gående streger. Disse linier kaldes meridianlinierne, og kortets og kompashusets skal altså ligge parallelt med hinanden, og den faste nordpil i kompashuset skal pege mod kortets nord. Nu er det muligt at aflæse gradtallet i kompashuset. Det står i kompashuset, der hvor marchpilen møder huset.

Du rejser dig nu op, står i punkt A, holder kompasset ud i strakt arm imens det er helt vandret. Nu drejer du din krop ind til det øjeblik, hvor kompasnålens nordpil ligge placeret i den faste nordpil, der er aftegnet i kompashusets bund. Marchpilen vil nu vise den retning, som du skal gå i for at komme frem til B. Udtag i marchpilens retning en karakteristisk genstand (et markant træ, høj, en sten, hus osv.). Gå frem til det udvalgte sted, hvor du skal gentage proceduren, hvilket du fortsætter med, ind til du er fremme ved B.

Husk at være bevidst om, at den letteste og sikreste vej mellem A og B ofte IKKE er den lige eller rette linje. Måske skal ruten fra A til B gå over A, A1, A2 til B.