Nærkontakt med større farlige dyr

På mine vandreture har jeg haft i tusindvis af pragtfulde oplevelser med det vilde dyreliv, men når man bevæger sig i den vilde natur på den måde, som jeg gør, kan de ikke undgåes, at man også har nogle kritiske konfrontationer med farlige dyr. Det kan ende fatalt, hvis man ikke handler korrekt. Derfor har jeg lavet dette afsnit.

Jeg er blevet angrebet af elefanter, bjørne, alligator, tasmansk djævel, og mange andre vilde dyr. Jeg har følt mig truet af tigre, leoparder, bøfler og mange andre dyr. Selv om jeg har stået 4 meter fra en vild tiger og 5 meter fra en angribende alligator er det ikke gået galt, fordi jeg har handlet korrekt. Det er redskaber til at handle korrekt, jeg vil give dig her.

Bjørne

Nogen af de vildeste oplevelser jeg har haft i naturen involverer mødet med vilde bjørne. En del af spændingen skyldes bestemt, at jeg har været klar over, at det kan være farligt at opholde sig i bjørneland, men som det gælder enhver eksamen, er man mindre urolig, hvis man har forberedt sig hjemmefra. Derfor er det godt at kende til bjørnes adfærdsmønstrer.

Som udgangspunkt er bjørne ikke farlige for mennesker. De er primært planteædere, men de elsker også en lille steg. Eksempelvis i form af jordegern. Til gengæld går de ikke efter mennesker for at spise dem. I de sjældne tilfælde, hvor mennesker er blevet angrebet, er det typisk sket, fordi bjørnen har følt sig truet eller har været nervøs for sit afkom.

Det heldige er, at bjørne ikke ønsker at møde mennesker. De vil næsten altid forsøge at undgå os. Derfor er støj, som dyrene forbinder med menneskers, en advarsel til dem om at holde sig væk. Af  samme årsag går nogen med en lille klokke på rygsækken, som med sin klingen holder bjørnene på afstand. Der er ikke nogen grund til at bekymre sig, hvis man ikke har fået en klokke med, for sang eller snak er mindst lige så effektivt. Bjørnes hørelse og lugtesans er eksepsionel god, og de vil selv i modvind kunne høre menneskestemmer på flere hundreder meters afstand.

Der er dog en ting, som kan lokke en bjørn til, uanset om der er dufte og lyde fra mennesker, og det er duften af mad. Typisk vil de komme til duftkilden om natten. I den sammenhæng er der nogle vigtige regler at forholde sig til. Alt duftende mad, inklusiv madbeholdere, gryder og brugt stanniol (evt. tøj, der lugter af mados), samt sæbe, tandpasta, shampoo, chokolade, te, kaffe og sukker skal hænges op i et tre. Gerne i et træ, der ligger mindst 100 meter fra lejren. Find en gren, som hænger 4 meter over jorden og lad det hænge i en snor fra grenen. Luk sækken forsvarligt, således mus og andre fugle og gnavere ikke føler sig fristet.

En stor grizly, som står på bagbenene, kan nå op i 3,5 meters højde, og nogen toiletsager har vist sig at lokke sortbjørne til. Så tag dette alvorligt! Derfor er et 10 meter langt reb en god ting at tage med i bjørneland, når du skal have hængt din madsæk op.

Konfrontationer mellem bjørn og menneske sker trods forholdsregler alligevel fra tid til anden. Gerne fordi bjørnen spiser, mennesket sover eller man overrasker en unge, som har en mor i nærheden. Her skal man vide, hvad man gør. Møder du en bjørneunge, bør du straks trække dig væk, da moderen højst sandsynligt vil være i nærheden og handle aggressivt ved synet af dig. Bliver mødet med bjørnen uundgåeligt, skal du ikke handle overilet. At løbe fra en bjørn, kan ikke lade sig gøre. Den vil sandsynligvis løbe efter dig, og da den er hurtigere end dig, bliver det noget grisseri. Tal roligt til bjørnen; se den IKKE i øjnene og begynd så at bakke væk fra bjørnen, imens du fortsat har front mod dyret. Normalt vil det forhindre et angreb, da den heller ikke ønsker at tage kampen op. Når du er ude af bjørnens synsfelt eller på 100 meters afstand, kan du vende om og gå hurtigt i sikker afstand.

Føler bjørnen sig afskåret og truet, vil den i mange tilfælde gennemføre et skinangreb, hvor den løber mod dig imens den muligvis snerre eller brøler. Dette skinangreb stoppes før kontakt, typisk ved at bjørnen drejer af eller stopper nogen meter før dig. Nu er det på høje tid at bakke hurtigt væk.

Angriber bjørnen dig, siger de fleste bøger og eksperter, at man skal spille død. Lægge sig ned på maven med hænderne bag hovedet, således at hovedet er beskyttet. Bjørnen vil tro, at du er død, men vil nok forsøge at vende dig for at konstatere det. Ved at gøre dig tung og “klistre” til jorden, kan du forhindre det. Begynder bjørnen at æde af dig, skal du reagere voldsomt imod den. Skrige alt du kan i hovedet på den og bruge alle midler til at kæmpe imod. Træstykker, næver og kniv imod dens snude eller øjne er mest effektivt. Den skal hurtigt forstå, at du ikke bliver et nemt måltid!

Lidt adfærdsbiologi kan i denne sammenhæng være nyttig:

Bjørnen gør som en hund: Den er typisk anspændt og afgiver en serie raspende skarpe lyde. Den kan også forsøge at få opmærksomhed fra sine unger.

Bjørnen afgiver et vuf: Den er typisk forvirret, hvis lyden kommer fra ungerne, vil moren blive alarmeret.

Bjørnen snerrer, brøler eller knurrer: Den tolererer ikke din tilstedeværelse. Siger du skal forsvinde.

Bjørnen står på bagbene: Den forsøger at danne sig et overblik.

Bjørnen står med front mod dig: Den afventer, at du bakker væk.

Bjørnen gaber: Den er let stresset.

Bjørnen sjavler: Den er stresset.

*** Nu har du læst til eksamen. Kom så ud i bjørneland, men husk hvad der er skrevet her, og efterlign ikke Timothy Treadwell.