Mødet med vildmarkens dyr og kryb

Det vilde dyreliv

Man skal gøre sig klart, at når man bevæger sig i den vilde natur, så er man der på naturens egentlige beboeres præmisser. Derfor bør man ikke forstyrre den balance og de begivenheder, som sker her. Ser man et vildt dyr, bør man føle sig beæret, men holde sig på afstand, og i øvrigt ikke gå tættere på dyret, end det bryder sig om. Hvis man oplever, at dyret ikke har opdaget en, så er man heldig, og bør forholde sig musestille. At betragte et vildt dyr uden dets viden er helt fantastisk, og når det sker, er det berigende at nyde enhver bevægelse, det foretager sig. Hvis man bliver nødt til at trække sig tilbage, gøres det i bedste fald ved at dyret overhovedet ikke opdager, at man har været der.

Forholdsregler når man møder vilde dyr
Træffer man på et dyr, som man føler sig truet af eller direkte i fare for, er det bedst at gå væk med det samme. Den bedste måde at gøre det på er ved at gå baglæns, således at man hele tiden kan se det vilde dyr. Desuden har det den fordel, at dyret måske slet ikke bliver generet af, at man har været til stede på dets territorium. Herunder kan du til at begynde med læse kortere indlæg om slanger, igler og bidende fluer, men mere grundige indlæg har fået sine egne sider.

Hvis man er så uheldig at blive bidt af en giftig slange, skal man identificere slangen. Derfor bør du selvfølgelig vide noget om, hvilke slanger der er i området, du vandrer, og hvilke der er dødeligt giftige. Ud fra denne viden medbringer du den rette modgift. Hvis du ikke ved besked, må du hurtigst muligt tilkalde hjælp. og hvis du ikke har modgift, vil det være en god idé at forholde sig roligt. Bevæge sig mindst muligt og binde en snor eller et klæde omkring den ekstremitet, hvor du er blevet bidt, således at presforbindingen forhindrer det forgiftede blod i at komme til hjertet.

Igler

Blodigler findes i visse sumpområder og i jungelområder. Du kan møde dem i Danmark, men dér var de virkelig kan være en plage er i Sydøstasien, hvor der er rigtigt mange. Selv i Amazonas er der meget færre. Under vandringer sætter de sig på dig fra den fugtige underskov eller under passage af floder, vandløb og vandhuller.

Du kan dog tage en række forholdsregler, der vil begrænse antallet af igler, som du ellers ville få på dig:

  • Højskaftede støvler er en af mulighederne
  • En anden er tætmaskede strømper eller simpelthen nylonstrømper. Hvis du har helt almindelige uld eller bomuldsokker på, er det ingen hindring for iglerne, for de kan sagtens trænge igennem og suge sig fast på din hud.

Har de endelig suget sig fast, er alt afhængigt af, hvor lang tid de har siddet. Har de kun siddet i kort tid, kan de som oftest ret let tages af med fingrene.

  • Har de siddet længere tid, kan det være nødvendigt at bruge en kniv, til at skrabe dem af med.
  • Ild er også en mulighed. Gløden på en cigaret får dem hurtigt til at slippe grebet.
  • Alternativt er alkohol også effektivt.

Når man tager dem af, kan der godt flyde blod ud fra såret, men trods dette er infektioner meget ualmindelige. Det sår de efterlader, er som oftest helt rent. Som en trøst skal det dog siges, at blodigler ikke er giftige eller farlige. I gamle dage brugte læger dem faktisk som helbredende middel.

Bidende fluer

Sortfluer, midges (knoter) og sandfluer kan under et betegnes som ”de små satans bidende fluer”. De er megairriterende, og man kan blive fuldstændigt sat til af dem. De findes i forskellige afskygninger rigtigt mange steder. Både på den nordlige og sydlige halvkugle, men på forunderlig vis er vi herhjemme forskånet fra hobetal af dem. Ofte efterlader de blot en ubehagelig kløen, og nogen steder, Sydamerika, kan de overføre en parasit – leishmaniasis. Den overføres via sandfluerne, og parasitten spiser langsomt ens muskler. For man det ikke stoppet, kan man risikere at få et sår, som aldrig vil hele og blot vil vokse, hvis man ikke bliver behandlet med indsprøjtninger i ens vener. Heldigvis er langt de fleste bidende fluer blot vanvittigt irriterende og efterlader som sagt en kraftig kløen.

Vil du helst forsøge at undgå bid, stik og sugende dyr og insekter, så er her en række ting, som kan begrænse det, men på ingen måde forhindre det.

*** Hold dig til stierne. *** Lad en anden gå forrest 😉 *** Hold dig godt orienteret – se både op og ned efter slanger, hvepse og edderkopper osv. Gummistøvler kan være en hjælp, men er der først dumpet noget ned i dem er du på den. Nogen foretrækker sandaler, så de kan se deres fødder.

  1. Når du har svedt efter en dags vandretur, bør du vaske sveden af kroppen. Mange insekter tiltrækkes af den saltede hud. Ikke mindst hestebremser.
  2. Skal du på toilet i naturen, bør du afsøge området før du sætter dig. Ved overnatning skal du have en lommelygte klar, hvis du skal ud om natten og tisse.

*** Vend dit tøj inden du tager det på og bank fodtøjet mod noget, inden du tager det på. Afsøg din rygsæk inden du tager den på, så du er sikker på, at der ikke har sat sig noget ubehageligt på den. Vær særlig forsigtig, når du samler brænde, vender sten eller på anden måde roder i jorden.

*** Brug lyse farver, men ikke gule. Mange insekter tiltrækkes af mørke farver. Brug tøj, der sidder tæt og som har tætte syninger. Lange ærmer og lange benklæder kan være en god idé, der hvor man kan holde det ud.

*** Der hvor det blæser, holder insekterne ikke af at være.

  • Hold dig væk fra åløb og vandhuller, hvor insekterne gerne lægger deres æg.
  • Røg holder også insekterne væk. Bål, pibe eller røglys.

*** Spis hvidløg i ugen op til du skal på vandretur, hvis der er stor risiko for irriterende insekter og spis det også undervejs. Nogen sværger også til at B-vitamin og folinsyre skulle være godt til at holde insekter væk.