GT Globetrekker skal fremover være et bogforlag. Vi vil udgive poesi, biografier, noveller, rejsebeskrivelser og romaner, der på den ene eller anden måde beskæftiger sig med natur, vandrelivet, trekking, rejser, spændende personligheder og klodens helbred.
GT Globetrekker vil årligt støtte én bogudgivelse, der på den ene eller anden måde opfylder de ovenstående krav eller nedenstående visioner. Det vil sige gratis redaktør, korrektur, opsætning – råd og vejledning. Bogen udgives hos GT Globetrekker og udgifterne til trykning deles fifty/fifty mellem ansøger og forlag.
I takt med at jordens mysterier er blevet afmystificeret giver ødemarksoplevelsen en tiltrængt storhed til livet. Oplevelserne i naturen giver individet perspektiv på tilværelsen, således at vi overrumples af det magnifikke ved et 1000 år gammelt træ eller de bjergetoppe, som virker ufremkommelige. Konfronteret med naturens milliard år gamle konstruktioner, føler vi os som mennesker helt ubetydelige i det store perspektiv – meget små, men også berigede, fordi vi bliver delagtiggjort i noget sublimt og æstetisk fuldendt. En sådan religiøs naturoplevelse kan opstå overalt i den vilde natur, og det er sandsynligvis denne stærke mentale oplevelse, man opsøger i naturen igen og igen.
Ødemarkens rene luft, udstrakte vidder og det simple liv kan gøre mange fuldstændigt stressfri, fordi en dyb ro sænker sig i ens indre. Sjælen renses, og vi oplever for en tid at være blevet lidt lykkeligere mennesker.
HOVEDFORMÅLET med Globetrekker er at få flest muligt til at værdsætte naturen og det vilde dyreliv, der lever i den. Når vi bevæger os ud i naturen på længere trekkingture, har vi knaphed på ting, men et overskud af tid. Hjemme har vi knaphed på tid, men et overskud af ting. Dette er en god huskeregel: For at få mest muligt ud af naturoplevelsen bør du lade din smartphone, iPhone, iPad, eller hvad det nu er, du bruger til at komme i kontakt med omverdenen, blive nede i bunden af rygsækken – eller endnu bedre – lade den blive hjemme.
“The only reason for travelling rough is for being right,
and the only reason for travelling light is to become all-right”
Omtanke i naturen
Naturen er på en gang en meget stærk partner og samtidig en meget sårbar partner. Globetrekker anbefaler, at man færdes skånsomt i naturen. Det vil populært sagt sige, at man er i naturen på dens præmisser, og at man efterlader den, som man fandt den. Man tager ikke andet i vildmarken end billeder, og man efterlader sig ikke andet synligt end sine fodaftryk. Dette kaldes low-impact og betyder, at man efterlader naturen, som man fandt den.
I den sammenhæng er det på sin plads at huske på, at hvis du kan tage det med i rygsækken og ud i naturen, så kan du også tage det med tilbage.
Bjergområder og arktiske områder er typisk særligt sårbare over for menneskelige aktiviteter. Hold dig derfor til stierne, undgå at ødelægge planter og skræmme vildtet. Selv om det sikkert er helt naturligt og logisk for dig, skal det alligevel med her: foruren ikke søer og åløb med sæbe, madrester og affald.
Campér på de allerede etablerede steder eller der, hvor du ikke gør skade på naturen. Hvis du ønsker at gå all-in, er det også en god idé at vælge jordtonede farver til dit tøj, rygsæk og telt, således at du ikke ses som et trafiklys fra lang afstand.
“Leave nothing – but footprints, take nothing
– but pictures and kill nothing – but time.”
Førindustriens livsform var præget af, at det var nødvendigt at kunne mange forskellige ting. Man måtte selv reparere det meste og dyrkede meget af det, man havde brug for, eller man byttede sig til det. En sådan livsstil krævede, at man kendte naturens vilde planter godt og vidste, hvad de kunne bruges til. Nogen kunne bruges i madlavningen andre som medicin. Af nødvendighed lærte man sig også fra en meget tidlig alder at læse landskabet og vejrets tegn. Man kunne så og sige læse “naturens bog” og derved forudsige, hvad der var bedst at gøre. I hvor høj grad man så var i stand til at nyde naturen, har der hos vore dages forskere været uenighed om, men jeg tror bestemt, at de har været i stand til at beundre den, som vi gør i dag. Til forskel fra os har det for dem været et spørgsmål om liv eller død, for hvis de ikke kunne leve af den og forstå dens signaler, risikerede de at miste livet. I mange tilfælde har evnerne muligvis været medfødte eller i hvert fald indlært i den tidlige barndom. Det er denne medfødte eller tidligt oplærte lærdom, som 170 års industrisamfund har fået os til at glemme.
Ingen tvivl om at førindustriens menneske også udviklede sin kunnen over tid, men det er symptomatisk for naturens betydning, at mennesket kunne kommunikere om naturens bestanddele på mange flere måder, end vi kan i dag. Samerne udviklede for eksempel 40 ord for forskellige typer af sne; de tidlige fiskersamfund havde 25 ord for sild og jordbrugerne 100 ord for jordtyper.
Denne grundvilkår gjorde selvfølgelig også, at årstidernes skiftende spisekammer blev markeret som hellige højdepunkter og skelsættende begivenheder i årets løb. Man vidste, hvad det betød, når fuglene begyndte at samles og havde lært sig, hvor man kunne nedlægge flest på kortest tid. Man kendte trækruten for bisonokserne og de bedste steder i skoven at lede efter svampe. Af den årsag anså man naturen som en givende eller tagende gud, der havde evnen til at straffe eller være gavmild .
I dag er der også logik i at leve i pagt med naturen, da vi allerede har set konsekvensen af ikke at gøre det. Dette skal du aktivt handle ud fra, ikke i dyb bekymring eller tyngende alvor, men i glæde og med bevidstheden om, at du netop gør det rigtige for planeten jorden. Løsningen er ikke at gøre som det passer os, og så finde en anden planet at slå os ned på, når det begynder at se sort ud, men derimod at leve i pagt med den vi bor på.