Biografi om H.C. Andersen:
H.C. Andersens hemmelighed
af Palle Bøgelund Petterson
Jeg har nu arbejdet på en H.C. Andersen biografi i 19 år. At jeg gav mig i kast med dette sisyfosarbejde skyldes, at jeg fandt digterens barndom for dårligt beskrevet.
Denne biografi fortæller om H.C. Andersens liv, inden han forlod Fyn i 1819. Det er Barndommen er uden tvivl den vigtigste periode i eventyrdigterens liv. Hans opvækst i Odense ligger indlejret, i alt det han skrev. H.C. Andersens hemmelighed vil overraske de fleste. Målet har været at fortælle levende, troværdigt og med en pirrende nerve, der blander det vi faktuelt ved med det digteren holdt for sig selv.
H.C. Andersen skrev 27 år gammel et brev til Odense-veninden Henriette Hanck. Heri forklarer han hende, at årsagen til hans handlinger er at finde i hans bøger. Årsagerne er dog forsøgt skjult, men afslører man hemmeligheden, finder man bevæggrundene til hans væsen. Der er en risiko for, at jeg læser galt, men den som intet vover, intet vinder. H.C. Andersen efterlod sig dagbøger, breve og uudgivne værker, og i disse er der mange hints til, hvad det var, han måtte skrive på tillukkede blade.
Med hvide handsker, pincet og mikroskop åbnes her de tillukkede blade i forsøget på at afsløre hemmelighederne. Bag forsøget er der en stor beundring og taknemmelighed for alt det, som forskere og godtfolk har gravet frem, men først og fremmest for alt det som digteren har givet os. I H.C. Andersens hemmelighed belyses det i helt nye sammenhænge, og der inddrages hidtil ubrugte kilder.
- “Mit hjerte er en dagbog, hvori enkelte blade er sammenlimede, men bogen selv til hver mands eftersyn. De fleste grunde til mine handlinger står på de tillukkede blade. Visse folk tror vel, at papiret er så tyndt, at skriften skinner igennem, men på den måde ved De nok, man læser galt.” (14. januar 1833).
De tillukkede blade findes overalt i forfatterskabet, men vi vinder intet ved at lade dem være. Vi må forsøge at læse skriften, der skinner igennem dem. I eventyret “Den grimme ælling” findes sådanne tillukkede sider.
- ”Ja, men han er for stor og aparte!” sagde anden, som bed,
”og så skal han nøfles!”
Det er i denne sammenhæng værd at huske på, at ællingen ikke blev behandlet godt noget sted. Hverken i andegården, i mosen eller i bondehuset. Det var først, da den var sprunget ud som svane, at ællingen blev anerkendt. Andegården, mosen og bondehuset kan betragtes som Odense, Slagelse og København. Nej, det var i udlandet, der var håb for ællingen/H.C. Andersen: “de fløj bort fra de kolde egne til de varmere, til de åbne søer!” Den slags skjulte budskaber lagde H.C. Andersen ind overalt i hans forfatterskab.
Hvis man ikke har indblik i Hans Christian Andersens tid i andegården (Odense), har man ingen forudsætninger for at forstå valgene i resten af hans liv. Det er dette, min nye bog, H.C. Andersens hemmelighed, vil råde bod på.
I 2015 fik jeg offentliggjort en 22 sider lang artikel i Anderseniana. Et tidsskrift, der bringer nyt fra H.C. Andersen-forskningen. Artiklen hedder “Musketer Hans Andersens krigsoplevelser”. I artiklen skriver jeg om en af de resultater, der er kommet af mine mange år med fokus på H.C. Andersens barndom i Odense. Herunder gik det op for mig, at forfattere gennem snart 100 år har gentaget noget, som ikke har tilstrækkeligt bund i fakta, og derfor ville jeg rette op på dette. Man har hidtil troet at H.C. Andersens far ikke var med i krigshandlinger under hans Napoleon-eventyr, men jeg påviser gennem artiklen, at det er meget sandsynligt, at han har været i kamp, men jeg viser også konkrete fund af faktuelle fejl, der er blevet gentaget igen og igen.