Den fatale vandretur

På et tidspunkt havde jeg fire søde medicinstuderende med på en vandretur i Irland. Det var en oplevelsesrig vandring, og de blev inspireret til at skrive et digt, som jeg fik lov til at viderebringe:

13 vandreres grufulde endelige…

  • Nu skal vi høre om 13 vandrere på tur,
  • og bagefter dette, bliver det svært at tage en lur…
  • Det gik dem meget ilde,
  • selv om de brugte både kløgt og snilde.

 

  • Lad os starte med den første,
  • som gik med højt humør.
  • Han begyndte hurtigt at tørste,
  • og drak grådigt en trillebør.

 

  • Men hans mave begyndte pludselig at kvalme,
  • og han måtte synge den sidste salme.
  • Han glemte nemlig at koge sit vand,
  • Derfor måtte han dø af diarré, ak det er sandt.

 

  • Så har vi pigen som lugtede helt specielt,
  • hun var for myggene et offer ideelt.
  • Og da hun sit myggenet derhjemme glemt,
  • gik det hende rigtigt hurtigt meget slemt.

 

  • Der var fest og glade dage,
  • da myggene fik hende at smage.
  • Hun kradsede og kløede,
  • og flåede til sidst sig selv til døde.

 

  • Dum var hende som snorkede grimt,
  • at sætte telt op under en skrænt.
  • Da det indre af hende begyndte at rumle,
  • startede sten fra bjerget at tumle.
  • De landede sog dejligt blødt,
  • og fik hendes hoved i stykker stødt.

 

  • Et par camperede på åen for tæt,
  • de troede måske blot det var en lille bæk?
  • De endte deres dage i fiskerens net,
  • da de med nattens højvande med strømmen flød væk.

 

  • Så var der en der var glad for at bade,
  • og det gav hurtigt en masse ballade.
  • Da en gren tog fat i hans buksestrop,
  • kunne han ikke fra vandet komme op.
  • Det kølige smeltevand frøs ham til is,
  • han endte som forsidestof på dagens avis.

 

  • At klatre på bjergets top kan være farligt.
  • Ja, for den sags skyld kan det endda være drabeligt.
  • Den tiende troede sig mægtigt sej,
  • hun ville bestige toppen ad en anden vej.
  • Da vennerne hende en hånd rækkes’
  • hun sagde nej, og nakken brækked.

 

  • Der var også en der lige havde købt nye sko,
  • og gik ud af landevejen i den bedste tro.
  • Hurtigt begyndte det dog at kokse,
  • da masser af vabler frem ville vokse.

 

  • Snart lignede han en kæmpe vandballon,
  • ingen kunne genkende hans facon.
  • Desperat fulgte han det tåbelige råd,
  • og prikkede hul med nål og tråd.
  • Han punkterede med et kæmpebrag,
  • og der flød dele af ham helt til Prag.

 

  • Den fjerde nåede ikke særligt langt,
  • hans rygsæk var al for stor og trang.
  • Ved ligsynet i den fandt man mindst 3 tons mad,
  • det var det som havde trykket ham fuldstændig flad.

 

  • Der findes et dyr der i græsset luer,
  • på balder og lår det fast sig suger.
  • Det smasker og smisker når det fylder sin vom,
  • og standser ikke før en stakkels vandrer er tom.
  • Dette skete for vor ven,
  • hun kunne dog bruges som karklud igen.

 

  • En nat da regnen silede ned,
  • og alt i lejren ellers åndede ro og fred.
  • Den ellevte vandrer lå og sov så sødeligt,
  • mens teltet fyldtes med vand så dødeligt.
  • Imprægnering og oversejl var fremmedord for denne,
  • og dette blev derfor hans endelige ende.

 

  • Der var en pige som sådan skulle lave lort.
  • Til dette ærinde fandt hun et hul så stort.
  • Hun sked og hun sked,
  • men pludselig hun ned i hullet gled.
  • Så ilde hun lugtede ville ingen hjælpe hende op,
  • så nu sidder hun stadig der og danner prop.

 

  • Den sidste følte sig sikker og sej,
  • han havde nået næsten hele den lange vej.
  • Men pludselig så han en pub i det fjerne,
  • denne fristelse blev for stor for hans hjerne.
  • Han drak som et svin,
  • og var rent til grin.
  • Han brækkede sig i det han lå,
  • og det var det sidste af verden han så.

 

  • Moralen i dette – kære børn – er klar:
  • Tag aldrig på vandretur med røven bar!